Kragerup

Den ældre hovedbygning, opført omkring 1620 af gårdens berømteste ejer Christian Friis, var et trefløjet anlæg. Den nuværende nordre og søndre sidefløj hidrører delvis fra denne tid; der findes bl.a. hvælvede renæssancekældre. Den nuværende midtfløj opførtes 1801-1802 i 3 stokværk i nyklassisk stil. De gamle sidefløje ombyggedes 1838-1843. Restaureret ca. 1920 af arkitekt Jens Ingwersen.


Kragerup
1327-1356	Kragerup, ligger i Ørslev Sogn i Kalundborg Kommune. Kragerups historie går tilbage til 1327, hvor der dengang lå en landsby, som hed Krakæthorp (torp = udflytterlandsby). I middelalderen lå der ofte en gård af samme navn i landsbyerne, og dette var ingen undtagelse. Gården var ejet af en adelsmand ved navn Matheus Jensen Tå. Han levede endnu 1341. .
1356-1376	Næste kendte ejer er Jens Nielsen (Neb), som skrev sig til gården 1356-1376. Ved hans død blev godset delt mellem hans søn og hans datter.
1376-1381	Søsteren Christine var først gift med Jens Genvæther og anden gang med Hartvig Bryske, som fordi de havde børn sammen, som skulle arve, havde part i gården.
1381-1399	Hartvig Bryske skrev sig 1382 til Kragerup, men det betød næppe, at han ejede hele gården. Hans døtre Birgitte, Abel og Kirstine fik part i gården og med dem deres mænd. Kirstine var gift første gang med Herman von Hahn, anden gang med. Christiern Rud, der pantsatte Kirstines part til Bent Krabbe. Abel blev gift anden gang med Ulf Limbek, og hendes part blev pantsat til Claus Bryske, der købte den. Han købte desuden af Eskil Gøye og Jens Poulsen Grib deres part i gården, som de havde arvet efter deres morbroder og deres moder fru Birgitte. Desuden havde slægten Gyrsting uvist hvordan del i Kragerup, først Odensebispen Navne Jensen. Alle disse parter og dele var andele af den ene halvdel af Kragerup, Christine Nebs del.
1399-1428	Jens Nielsens søn, Christine Nebs broder, Henrik Jensen (Neb) ejede fra 1381 det halve af gården, fra 1399 sikkert det meste. Han dør barnløs, så gården glider over til slægten Gyrsting. Vi ved, at Henrik Jensen var gift med en Johanne, men vi kender ikke hendes slægt. Det kan være via denne ukendte Johanne, at gården er kommet til Gyrstingslægten.
1428-1445	I al fald står odensebispens bror Morten Jensen Gyrsting som hovedejer 1445.
1445-1466	Hans sønner Folmer Mortensen Gyrsting og Oluf Mortensen Gyrsting arver og må deles om hoveddelen, mens Claus Bryske og Eskil Gøye stadig ejer smådele 1460.
1466-1479	Folmer Mortensen Gyrsting er nu død, så Claus Bryske, Eskil Gøye og Oluf Mortensen Gyrsting står som ejere. Blandt småejerne nævnes nu også Johan Oxe. Desuden havde Jørgen Rud 1481 del i Kragerup og Kragerup fang, og Eggert Andersen Ulfeldt skrev sig 1505 til Kragerup - uvist hvorfor.
1479-1485	Ejerne er nu Claus Bryske, Eskil Gøye, Johan Oxe og Oluf Mortensen Gyrsting.
1485-1490	Det meste af godset samledes dog efterhånden hos Oluf Mortensen Gyrsting.
1490-1500	Datteren Anne Olufsdatter Gyrsting giftede sig med Peder Skram (Fasti).
1500-1536	Ægtefællen Peder Skram (Fasti) ægtede i sit andet ægteskab Christence Lunge.
1533-1543	Han solgte gården til svigerfaderen Ove Vincentsen Lunge.
1543-1563	Dorte Ovesdatter Lunge giftede sig med Claus Eggertsen Ulfeldt.
1563-1583	Gården tilfaldt herefter sønnen Eggert Ulfeldt. Han døde1583. Hans enke fru Lisbet Christoffersdatter Galde ægtede anden gang Jørgen Friis af Haraldskær til Krastrup.
1583-1610	Jørgen Friis overdrog 1610 gården til sin søn af et tidligere ægteskab (han var gift 4 gange).
1610-1653	Sønnen var den senere kansler Christian Friis (død 1639). Denne opførte 1621 en ny gård med en anden beliggenhed umiddelbart nordvest for landsbyen. Han byggede her en stor ny grundmuret bygning på tre fløje i to stokværk på en borgholm midt i en sø, hvor voldgraven i dag er rester af søen.Hovedbygningen var dengang spejlvendt med vindebro mod øst. Christian Friis fik desuden i 1627 birkeret på Kragerupgård, og han fik tilladelse til at lægge Ørslev by under Kragerupgårds Birk. Det var Christian Friis, der skabte Kragerupgård som en borggård. Christian Friis blev i 1616 udnævnt til kansler under kong Christian IV. og var på det tidspunkt landets øverste embedsmand. Han øgede besiddelserne markant med ekstra jorder, ved at erhverve bøndergårde i de nærliggende landsbyer. I 1615 blev gården udvidet ved køb og nedlæggelse af seks bøndergårde i landsbyen Kragerup. Først nu var Kragerup et større gods. Friis tilkøbte betydelige arealer og gjorde, på trods af sine mange gøremål for kongen og fædrelandet, Kragerup til et betydeligt og værdifuldt gods. Således erhvervede han en lang række bøndergårde der blev fæstegårde, som ydede hoveri på Kragerupgård. 1616 - 8 gårde i Solbjerg 1620 - 5 gårde i Tåderup og 4 gårde i Skellebjerg 1625 - 2 gårde i Reerslev og 2 gårde i Knudstrup 1627 - 14 bøndergårde i Ørslev Hans enke Barbara Wittrup sad på Kragerup helt til 1653. Der var 1651 35 gårde i sognet. Kragerup havde 34 af gårdene under sig.
1653-1656)	Sønnen Hans Friis til Clausholm overtog den efter moderen. Han solgte den 1656.
1656-1658	Køber var Frederik Urne til Bregentved (død 1658).
1658-1686	Svigersønnen Ove Juul (død 1686) fik gården.
1686-1687	Dennes søn Christian Juul overtog gården efter ham. Kort tid efter gik den videre til hans søster.
1687-1705	Søsteren Mette Marie Juul købte også Kattrup. Kragerup havde1688 49 tdr. hartkorn, 145 tdr. land under plov. Mette Marie Juul giftede sig med fogeden på Kragerup, Poul Pedersen Lerskov (død 1692), og solgte gården 1705.
1705-1722	Hun solgte til postforvalter Jacob Lerche. Denne forbedrede gård og gods bl. a. ved at Iægge byerne Kragevig med 3 gårde og Nyrups 4 gårde under hovedgården. Efter hans død 1721 solgtes Kragerup.
1722-1762	Den købtes af regimentskvartermester Andreas Lauersen Fogh (død 1762) på auktion for 25.500 rdl. Han dyrkede de første kartofler på Sjælland, oprettede stor uldfabrik og anlagde dambrug med mange store karpedamme.
1762-1764	Sønnen Lars Andreasen Fogh fik gården efter ham, og efter hans død 1774 tilfaldt den broderen.
1764-1794	Broderen Clemens Andreasen Fogh fik gården i forening med søstrene Christine, Marie og Mette Fogh.
1794-1797	Den sidste af flokken, Christine Andreasdatter Fogh, solgte Kragerup 1797.
1797-1801	Ny ejer blev kammerråd Peder Bech; den havde da 83 tdr. hartkorn, og godset var på 301 tdr. hartkorn. Landsbyen Kragerup forsvandt endeligt omkring år 1800, da de sidste gårde blev udflyttet. Kragerup lå hvor den nuværende indkørsel til godset ligger. Efter at landsbyen Kragerup er forsvundet, er navnet blevet anvendt som betegnelse for godset. 1801 solgtes den påny.
1801-1827	Siden 1801 er Kragerup gået i arv gennem 8 generationer af slægten Dinesen til den nuværende ejer. Den første ejer af slægten var justitsråd Jens Kraft Dinesen, der var født på Gyldenholm i 1768. I 1800 solgte han Gyldenholm og købte i 1801 Kragerup, som han drev til sin død 1827. Prisen var 165.000 rdl. kurant. I 1805 blev Kragerupgårds Birk atter lagt under Løve Herred. Efter ham fulgte hans søn.
1827-1857	Sønnen Anders Didrich Dinesen (død 1840), og dennes enke Sophie Jacobine de Neergaard beholdt godset til sin død 1857. Hun oprettede avlsgården Rugholm.
1857-1910	Hendes søn Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen (død 1910) overtog gården efter hende. Den ejedes derefter af dennes nevø.
1910-1916	Nevøen var jagtjunker Jens Kraft Dinesen (død 1916).
1916-1939	Han døde ung og hans broder Axel Wilhelm Dinesen til Skørringe (død 1932) overtog gården. Hans enke Ida van Deurs overdrog den 1939 til deres søn.
1939-1963	Sønnen var hofjægermester Jørgen Eigil Wiffert Dinesen.
1960-1996	Han efterfulgtes af kammerherre, hofjægermester Erik Sophus Dinesen. Under ham er der sket betydelige ændringer. Parken er totalt omlagt, avlsbygningerne er nybyggede eller moderniserede og tilhørende beboelser og huse istandsatte. Endelig er hovedbygningen total moderniseret i 1967
1996-	Dennes ældste datter Birgitte Dinesen overtog godset. Kragerup Gods er i dag et stort moderne landbrug bestående af i alt 926 hektar med Rugård. Der er en stor besætning af strudse og et mindre antal højlandskvæg og får. Der hører 28 beboelser til godset, hvoraf mange udlejes.Den smukke gamle hvælvingskælder samt det gamle godskøkken er renoveret og benyttes i dag til selskabslokaler. I hovedbygningens sydlige fløj er indrettet gårdbutik.